Test din bolig for skimmelsvamp - sådan gør du - Byggesagkyndig.nu

Test din bolig for skimmelsvamp

Sådan tester du din bolig for skimmelsvamp

Sådan ser du om der er tegn på skimmelsvamp i din bolig

Skimmelsvamp er bittesmå mikroorganismer, der trives i fugtigt klima, og som bl.a. kan genkendes på en jordslået og mugagtig lugt. Svampen er desuden kendt for at efterlade mørke plamager på fx vægge og lofter i det område, hvor den har angrebet.
Hvis din bolig først er blevet angrebet af skimmelsvamp, forsvinder svampen ikke igen, medmindre du gør noget ved det. Ofte kan du tørre de mørke pletter og plamager efter svampen væk med en klud, men det fjerner altså ikke årsagen til problemet, og du vil opleve at pletterne kommer igen efter kort tid.

Der findes en række tegn på at din bolig er ramt af skimmelsvamp, som du selv kan være opmærksom på, og som du med fordel kan notere dig inden du kontakter en byggesagkyndig.

Skimmelsvamp er ikke altid let at opdage, især fordi den kan gemme sig steder du kun sjældent opholder dig. Gør det derfor til en vane jævnligt at tjekke disse områder i huset, hvor du normalt ikke opholder dig, eller hvor du ved at huset kan være særligt udsat for fugt. Det kan fx være bag møbler placeret op ad kolde ydervægge, i lofts- og tagrum, køkkenvægge, på badeværelser, i kælderrum og langs vindueskarme eller fodpaneler i hele huset.

Tegn på skimmelsvamp

Tegnene herunder dog ikke altid stensikre indikatorer, ligesom der også kan findes andre og ofte skjulte tegn på skimmelsvamp, og du bør derfor altid rådføre dig med en professionel hvis du er i tvivl.

Tjek efter disse tegn

  • En jordslået eller muggen lugt hjemmet
    Mørke plamager og pletter på vægge, lofter, gulve etc.
  • Synlig fugt, fx våde plamager på vægge, kondensvand på vinduer, dryppen fra loftet etc.
  • Fysiske symptomer og klager over gener fra husets beboere – læg især mærke til om generne forsvinder når I ikke opholder jer i huset, kun for at vende tilbage når I gør.

Læs mere om symptomer på skimmelsvampe her

Synlige indikationer på skimmelsvamp

Disse billeder giver nogle indikationer på, hvorledes skimmelsvampe kan se ud når de viser sig i din bolig.

Så ser du nogle af disse indikationer, er der ikke nogen tvivl om at det er skimmelsvamp der er i din bolig, kælder eller loftrum, og det er vigtigt at du sørger for, at fjerne problemet, grundet sundheds risikoen ved skimmelsvamp i din bolig.

Kom skimmelsvampen til livs med professionel rådgivning

For at få udryddet skimmelsvampen er det vigtigt, at du finder oprindelseskilden, så du kan få taget hånd om problemet én gang for alle. Du kan selv investere i en række skimmelsvamp testkits, hvis du vil have svar på, om der er skimmelsvamp i dit hjem. Ofte er disse tests dog ufuldstændige, da de sjældent giver et endegyldigt svar på hvor omfattende problemet er, og hvor svampen er opstået.

Hvis du vil have den bedste vurdering af, om du har skimmelsvamp i din bolig, kan du med fordel booke rådgivning fra Byggesagkyndig.nu. Vi har udstyret til at tage de nødvendige prøver og analysere disse med henblik på at hjælpe dig godt i gang med skimmelbehandlingen.

Hvis du opdager skimmelsvamp i din bolig, er det nødvendigt at få en fugtteknisk vurdering af hele ejendommens og dennes generelle stand. Dette er nødvendigt, hvis du vil vide hvor problemet er opstået i første omgang, om der er skimmelsvamp andre steder i huset, hvilke steder der er særligt udsatte samt hvordan du kan forebygge fremtidige angreb.

 

Der er mange fordele ved at hyre en af vores byggesagkyndige hvis du har mistanke om skimmelsvamp i hjemmet. Udover ovenstående har vi hos Byggesagkyndig.nu flere års erfaring i at analysere og genkende de forskellige typer skimmelsvampe, og derfor kan det i nogle tilfælde være nok for den byggesagkyndige at vurdere angrebet ved syn. Det kan spare dig for unødige skimmelanalyser og dermed en række udgifter.

Med rådgivning fra Byggesagkyndig.nu er du sikker på at få en grundig analyse af din bolig og det nødvendige overblik over skimmelangrebet, så du er godt rustet til næste skridt mod et skimmelfrit hjem.

Hvem er vi og hvad gør vi?

Du kan med denne korte video få en fornemmelse af, hvad vi hos Byggesagkyndig.nu kan tilbyde.

Vi dækker det meste af Danmark med vores egne byggesagkyndige.

HUSK det er altid GRATIS at spørge os, og vi giver gerne et par gode råd på tlf. 70 202 102

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende snak.

Kontakt os