6. Hovedentreprenør
Brug som udgangspunkt altid en hovedentreprenør. På den måde har du kun én kontrakt, og én ansvarlig person at drøfte sagen med.
Denne hovedentreprenør hyrer så diverse underentreprenører ind, og ikke mindst, så står han for den daglige byggestyring.
Ikke næsten hver gang, men hver eneste gang en privat bygherre bevæger sig ind på fagentrepriser, så går det galt. Byggestyring er et fuldtidsjob, og ikke noget man overlever, hvis man skal klare det mellem eget job, samt lektiehjælp og godnatlæsning for ungerne.
7. Forsikring
Husk altid at tage forsikringen med. Der er mange der ikke ved det, men det forsikringsselskab som forsikrer huset, skal som minimum underrettes om bygningsarbejdet. Er der tale om større ombygninger, skal der tegnes en særlig bygge- eller entrepriseforsikring.
Brænder huset fx ned pga. varme arbejde, (tagdækker), loddearbejde, arbejdslamper mv.) eller får huset en større vandskader pga. taget er fjernet, så kan forsikringen nægte at dække.
Kontakt din forsikring og hør nærmere.
8. Tilsyn og kontrol
Kom på byggepladsen dagligt og hav løbende kontrol med byggeriet. På den måde kan man stoppe en fejl/ulykke, før den udvikler sig. Kontroller at projektet skrider frem som det skal, og indbefatter det som er aftalt, (under pkt. 3).
Hyr gerne en byggesagkyndig til at føre tilsyn og til at rådgive dig undervejs i projektet. Bygherrerådgiveren kommer dog sjældent hver dag på byggepladsen, (må ikke sidestilles med byggestyring). Man hyrer denne ind, når der skal tages større beslutninger, eller udføres vigtige tilsyn.
Før meget gerne en projektlog eller en ”byggedagbog”. Et simpelt arbejdsredskab, hvor man lige kort nedfælder dagens aftaler, observationer, mails mv.
Dette kan være guld værd ved større ombygninger, og hvor der skal træffes en masse løbende beslutninger og aftaler.
Det er også et næsten uundværligt stykke dokument, hvis man kører en entreprise på medgået tid, og uden fast pris, men på et overslag.
9. Ekstraarbejder – altid på skrift
Der vil i 97 % af alle byggesager opstå ekstraregninger, (læs, ud over den faste aftalte pris). Dette er helt normalt, og man skal derfor også altid have en 10-20 % i økonomisk buffer, når man igangsætter et byggeprojekt. Størst buffer ved renovering og tilbygning og mindre ved helt nye huse, eller simple udskiftninger.
Ekstraarbejder kan opstå pga. et hav af uforudsete ting der kan ske under et byggeri, eller blot ved at man ombestemmer sig undervejs, og gerne lige vil have lavet noget ekstra, ”når nu man alligevel er i gang”. Det behøver altså ikke kun være håndværkerens skyld.
10. Afleveringsforretning og efterfølgende 1 og 5 års gennemgange.
Sørg for at få afleveret arbejdet. Når håndværkeren mener han er færdig, så laver man en endelig overdragelse. Og dette gælder uagtet om man bare har fået skiftet en hoveddør, eller om der er tale om et helt nyt hus.
Ved afleveringen gennemgår man arbejdet, kontrollerer det for fejl og mangler, og så er det fra den dag af at man tæller den typiske 5 årig garanti.
Er der mangler, så aftaler man hvordan og hvorledes de udbedres, og en ny dato for denne udbedring.
Er der større mangler, så døren eller huset ikke kan tages i brug, så siger det sig selv, at man ikke aflevere arbejdet.
Ved eksempelvis større ombygninger eller et helt nyt hus, må en håndværker gerne aflevere med en række uvæsentlige mangler. Men der må ikke være væsentlige mangler, såsom manglende vinduer/døre, manglende el, vand eller varme osv. Altså ting som gør, at man ikke kan tage huset i brug.
Senere tilkalder man entreprenøren til hhv. en 1 års og eventuelt 5 års gennemgang. Sidstnævnte bruger man oftest kun ved større sager.