Dug på ruderne om morgenen! - Byggesagkyndig.nu

Dug på ruderne om morgenen!

Udluftning af vores huse er ekstremt vigtigt, nok det vigtigste overhovedet.

Det er koldt udenfor, og det betyder, at mange af vores vinduer – men også vægge og deslige kan blive kolde. Og hvis de områder bliver for kolde, i en dårlig kombination med et for højt fugtindhold i boligen, så er der risiko for kondensdannelse.
Vi kender det alle fra vinduerne, men den samme kondens kan sætte sig på vægge og andre kolde overflader, og så kan der være risiko for skimmeldannelse.

Det handler om temperaturer og den relative luftfugtighed. Jo varmere det er, jo mere fugt kan luften indeholde. Og jo højere relativ luftfugtighed, jo højere dugpunktstemperaturer.

Et eksempel:
Om aftenen hygger i jer med brændeovn og aftenkaffen.
Der er dejligt varmt i huset, 25°C og den relative luftfugtighed er 45 %.
Men I får ikke luftet ud om aftenen, og i løbet af natten tilføjes der yderligere fugt fra familiens medlemmer der ligger og sover.
Næste morgen er temperaturen faldet til ca. 18° C. Og det betyder så, at den relative luftfugtighed er steget til omkring 70 % RH(!) Og så er der virkelig meget fugt i luften, og så driver duggen ned af ruderne – og måske også andre steder.
(Se diagram nedenfor).

Så husk at lufte ud! Morgen, (efter)middag og aften – med et godt gennemtræk.

Spørgsmål til indeklima, så ring til os på 70 202 102

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende snak.

Kontakt os