Køberrådgivning

Tør du tage en af livets største beslutninger uden køberrådgivning?
Ved køb af fast bolig eller lejlighed kan du få overblikket og ro på maven, med god byggeteknisk køberrådgivning. Forstå tilstandsrapporten, klassiske fejl på ejendommen, snak renovering, kommende vedligehold og forsikring, mv.

Hvad inkluderer en køberrådgivning?

Ved køb af fast ejendom er det uden tvivl en god ide at få en god byggeteknisk køberrådgivning i forbindelse med handlen.

Mange vælger at tage en advokat med til at forestå papirarbejdet ved et huskøb, hvilket vi altid vil tilråde, men dette kan ikke erstatte den byggesagkyndige. Blot fordi I er juridisk sikret, er der ingen sikkerhed for, at der ikke kommer ubehagelige overraskelser efter overtagelsen.

Hvis I vælger at tage en byggesagkyndig med på en købergennemgang, får I en grundig byggeteknisk gennemgang af den ejendom, I overvejer at købe. Bagefter vil I stå tilbage med en helt klar fornemmelse af, hvad det er, I er ved at investere jeres penge i.

Inden gennemgangen vil den byggesagkyndige have gennemgået den foreliggende tilstandsrapport og kan således besvare de spørgsmål, I har til den. Den byggesagkyndige kan imidlertid også rådgive jer om de forsikringsmæssige problemer og klausuler, tilstandsrapporten kan forårsage, når der skal tegnes en ejerskifteforsikring på boligen.

På selve gennemgangen vil den byggesagkyndige gennemgå ejendommen sammen med jer og samtidig med undersøgelserne forklare, hvad der eventuelt måtte være af fejl og mangler ved ejendommen, som kan eller vil få betydning for jer som købere. I vil på samme måde drøfte den forventede vedligeholdelse på de større opgaver inden for en 10-års periode, så I kan lave et budget på driften af ejendommen.

Er der ønsker om renoveringer på ejendommen i forbindelse med overtagelsen, vil disse forhold også kunne drøftes, så I har en klar fornemmelse af, hvad omfanget af jeres ønsker betyder for gulve, vægge, lofter samt installationer.

Når gennemgangen er afsluttet, giver den byggesagkyndige en generel vurdering af ejendommen, set i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder og byggestil.

 

Hvad indeholder en god køberrådgivning?

  • Grundig byggeteknisk gennemgang af hele ejendommen
  • Svar på eventuelle spørgsmål til tilstandsrapporten
  • Rådgivning omkring udfordinger, når der skal tegnes ejerskifteforsikring
  • Gennemgang af og forklaring af ejendommens fejl og mangler
  • Rådgivning om forventet vedligeholdelse af ejendommen
  • Vejledning vedr. renoveringer i forbindelse med overtagelse af ejendommen
  • Generel vurdering af ejendommen i forhold til tilsvarende ejendomme
 

Se vores video der forklarer vores køberrådgivning

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende snak.

Når du udfylder formularen får du kontakt til vores byggesagkyndige inden for 24 timer. Det er gratis og uforpligtende at sende en forespørgsel til os, og vores byggesagkyndige fra vores callcenter vil ringe dig op inde for 24 timer, så I kan drøfte sagen, samt hvorledes vi kan være jer behjælpelige.

Den formular som du udfylder, sender vi en kopi af til dig som kvittering, således du kan se hvad vi har modtaget, hvilket ligeledes bekræfter, at vi har modtaget din henvendelse.

Vi glæder os til at besvare dine spørgsmål.

 

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 70 202 102

Er tilstandsrapporten i orden?

Når du handler ejendom kommer du sikkert gennem flere tilstandsrapporter og kan formentlig også, se at der er stor forskel på kvaliteten af disse, alt efter hvor oplyst du føler dig efter at have læst disse. Der er stadig stor forskel på kvaliteten af tilstandsrapporterne, og du skal derfor være en smule kritisk over for disse når du handler ejendom. Mange af vores kunder kommer desværre først når de har handlet ejendom, og der efterfølgende opstår problemer. Fælles for alle denne type sager er, at kunderne jo havde en tilstandsrapport, så de følte sig rimelig sikret da de handlede. Der kan være mange forhold i en tilstandsrapport som kan have betydning for dig som køber, og det behøver ikke altid at være en K3.

Forhold som f.eks. områder der ikke er besigtiget kan medføre undtagelser i jeres ejerskifteforsikring, og dermed stille jer ringere hvis der opstår et problem med ejendommen efter i har handlet. Et andet eksempel kan være en revnet tagsten der har medført opfugtning af tagkonstruktionen (K3), men der er ikke i tilstandsrapporten angivet præcist hvor denne er placeret. Dette vil medføre en udtagelse i ejerskifteforsikringen som formentlig ikke vil dække skader på taget. Denne skade kunne have været afhjulpet for kr. 500,- og der kunne have været lavet en allonge til tilstandsrapporten, hvor denne skade er skrevet ud og i som købere dermed ville stå meget bedre sikret efter overtagelsen.

Læs mere om K3-ere i tilstandsrapporten her

Vælg den rigtige ejerskifteforsikring

Vælger du den forkerte ejerskifteforsikring kan du være stillet meget ringere når skaden opstår. Det er vores anbefaling at man altid tegner en ejerskifte forsikring med udvidet dækning (ulovlighedsdækning), da dette stiller jer meget bedre hvis skaden virkelig opstår. Denne udvidede ejerskifteforsikring er selvfølgelig dyrer end en almindelig ejerskifteforsikring, men du skal overveje om denne merpris reelt har betydning ifm. en hus handel.

Der er stor forskel på hvilken hjælp og dækning du får hvis du er uheldig og skaden opstår, og har du en udvidet dækning trækkes sagen som oftest ikke lige så langt fra forsikringens side. Vores køberrådgivninger giver dig en god forklaring på hvad du skal vælge og hvorfor. I den forbindelse tager vi stilling til huset, årgang og almindeligt kendte problemer på den pågældende hustype, således du har noget at tage din beslutning ud fra.

Læs mere om energimærkning her.

Køb af lejlighed uden tilstandsrapport

Der er ikke nødvendigvis en tilstandsrapport hvis du handler lejlighed, og du skal derfor være mere opmærksom som køber, om du køber katten i sækken. Lejligheds markedet er som vi oplever det, et land for gør det selv og renoveringer der ikke nødvendigvis er lavet håndværksmæssigt korrekt eller iht. gældende lovgivning, og når du handler en lejlighed påtager du dig et ansvar for lejlighedens udførelse og beskaffenhed. Det er derfor vores anbefaling, at du tager en byggesagkyndig med på råd når du handler lejlighed,

da dette giver dig en rigtig god fornemmelse af hvad de er du er ved at købe. Ved køberrådgivning ifm. køb af lejlighed ser vi ligeledes på ejendommens beskaffenhed som helhed, således du som køber har en fornemmelse af hvilke vedligeholdelses omkostninger du kan forvente at skulle deltage i ved overtagelse af lejligheden. Dette har du så mulighed for at drøfte med mægler og sætte ift. det vedligeholdelses budget der foreligger for ejendommen, således der ikke kommer nogle store overraskelser efter du har købt.

Komplet køberrådgivning

Byggesagkyndig.nu er en del Komplet Køberrådgivning – en fælles portal hvor boligkøbere, hvor de bedste eksperter i Danmark er samlet, for at rådgive om alle bolighandlens facetter. Vi rådgiver derfor indenfor alle aspekterne i en bolighandel; byggerådgivning, realkredit, ejerskifte og husforsikringer, prisforhandling, boligsearch & selection samt berrigtigelse af handlen, skødet

Vores mission er, at yde komplet køberrådgivning, så boligkøberne er så godt stillet som muligt til, at gennemføre en bolighandel. Vores værdier er grundlagt på holdningen, at alle rådgivere, ikke kan være eksperter på alle områder. Derfor har vi samlet Danmarks førende eksperter på hvert deres område, for sammen, at være eksperter i bolighandel.

Skal du til at bygge selv?

Står du over for selv at skulle bygge, er det også vigtigt at få en byggesagkyndig med ind over processen. Med et byggetilsyn bliver alle kritiske bygningsdele

gennemgået under opførelsen, på de tidspunkter det er relevant for netop dit byggeri. Dvs. de tidspunkter, hvor risikoen for fejl er størst.

Læs meres om vores byggetilsyn her

 

Det siger vores kunder om os
og det siger ikke så lidt...

Vi får en flot score på 9.3 ud af 10 mulige points og det er vi meget stolte af, det er jo som sagt vores kunder der bestemmer om de syntes at vi gør vores arbejde tilfredsstillende.

 

STIG VAR YDERST KOMPETENT

Vi har haft Stig ude til at bistå os i forbindelse med et køb af en ældre ejendom. Vi har været yderst tilfreds fordi:

  • Meget grundt, tog hurtig en runde for at danne sig et overblik
  • Derefter en dialog med os om hvad vi tænkte at ændre
  • Kom med gode råd og hints
  • Har efterfølgende sendt os yderligere materiale som aftal

Jesper Langberg

Har brugt Byggesagkyndig.nu to gange

Er i færd med at købe et hus, og har nu to gange henvendt mig til Byggesagkyndig.nu. Telefonbetjeningen er imødekommende og fleksibel.
Første købergennemgang var med Morten Mathiasen, som var venlig, kompetent og gav glimrende rådgivning uden at pakke noget unødigt ind.
Anden gang var det kollegaen Tor Peer Pedersen.

Linda Hansen

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende snak.

Kontakt os